Meldgaard - uden filter
Peder Meldgaard var en uhyre aktiv og markant erhvervsmand og iværksætter i Sønderjylland. Han var så glad for det spændende liv, Vorherre havde givet ham. Så han ville gerne i tide give sin glæde videre. Han bad mig skrive. Og han fortalte løs hen over mange gode møder. Så godt støttet af fire flyttekasser med papirer fik jeg samlet beretningen om et forrygende liv. 
Et handelsliv der begyndte med nedfaldsæbler og endte med en stor og blomstrende erhvervsvirksomhed. Den fører hans børn videre i dag. Og det blev på alle måder et godt liv.
Peder Meldgaard pyntede ikke på sin historie. Det var næsten som i Edith Piaf's sang, "Non, je ne regrette rien" - nej, jeg fortryder ingenting. Det var spændende at skrive historien om en mand, der fortalte uden filter
Back to Top