Æ' gløelamp
En krønike om Dansk Glødelampefabrik A/S
Dette var et virksomhedsportræt i den helt særlige liga. Denne fabrik var/er så speciel, ikke mindst fordi dansk og tysk kultur i de tidlige år her blandede sig. Og så var (og er) det en virksomhed præget af kvinder. Pigerne fra "æ gløelamp" i Aabenraa var kendte for et godt sammenhold. Og de skabte en god virksomhed, der leverede høj håndværksmæssig kvalitet. 
Så bogen blev til historien om bl.a. en markant stifter, glaspusteren fra Frauenwald, og danmarks iltre Edison, en iværksætter af Guds nåde men også om Gyda, Christa, Ella, Ulla og alle de andre. Og så leverede Ole Thomsen her en rasende flot opsætning. Og bogtrykker Hans Mohrdieck stod for et trykresultat, som udgiveren, fabrikant Jan Vesterlund, vist kan være særdeles glad for. 
Det er historien om noget unikt og spændende, man står med. Og det gør ikke noget, at det også er et lækkert produkt.
Back to Top