Padborg – en by i bevægelse
Meget er skrevet om Padborg – et dansk transport-centrum. Men jeg tror, jeg blev en af de første, der samlede historien omkring transportcentret ved grænsen. I hvert fald kom der i 2007 en opfordring til mig om at skrive historien om en by i bevægelse. 

Bag opgaven stod Institut for Transportstudier, Padborg Udviklingscenter, World Lab Architecture og Historisk Forening for Bov og Holbøl Sogne. 

De stod alle bag en udstilling om fænomenet Padborg. Og jeg skulle så skrive bogen. 

Det var en spændende opgave. Også her søgte jeg at beskrive området på journalistisk vis: Kort og kontant. For Padborg er et ”no nonsense” område. Og jeg fangede hurtigt sloganet for by og erhvervsliv og lod det væve sig gennem hele bogen: “24 timer i døgnet”.
Back to Top